Sareen giver Bondam blodtud

Vælgerne satte fire gange så mange krydser ved Klaus Bondams kritiker, Manu Sareen, som ved borgmesteren i toppen af den radikale liste i København

Først på valgaftenen så prognoserne ud til, at de radikale kunne gå næsten selv - og Klaus Bondam og Manu Sareen glædede sig sammen. Siden gik det helt galt... (Foto: Benjamin Kürstein)
Først på valgaftenen så prognoserne ud til, at de radikale kunne gå næsten selv - og Klaus Bondam og Manu Sareen glædede sig sammen. Siden gik det helt galt... (Foto: Benjamin Kürstein)

De endelige tal fra stemmeoptællingen på de københavnske valgsteder viser tydeligt, at den radikale spidskandiat ved Borgerrepræsentationsvalget, borgmester Klaus Bondam, har fået eftertrykkeligt baghjul af listens nummer to, den nuværende gruppeformand Manu Sareen.

Klaus Bondam fik 2.387 personlige stemmer, mens Manu Sareen personligt fik 7.955 af de optalte stemmer.

- Det ligner en lussing?

- Ja, det kan man sige. Det er meget markant, siger Klaus Bondam til ekstrabladet.dk.

- Skal Manu Sareen så have den radikale borgmesterpost?

- Det må gruppen afgøre. Vi må tale om det.

Manu har taget et kolossalt slæb
Klaus Bondam er ikke overrasket over Manu Sareens flotte valg. Et godt stykke tid før valget erkendte de radikale i hovedstaden, at den noget omdiskuterede borgmester nok skulle have hjælp for at redde partiet nogenlunde helskindet gennem valget.

- Vi var så heldige, at vi havde to gode navne, siger Peder Mandrup Knudsen, formand for de radikale i Hovedstaden, til ekstrabladet.dk. - Så Manu blev sat frem - og lige siden har han gjort et utroligt stort stykke arbejde.

- Det er selvfølgelig ikke så godt, at vi nu oplever den hårde konfrontation mellem Manu og de øvrige forhandlere. Men jeg tror, at han er ramt af, at det virkelig har været en hård periode for ham. han har taget et kolossalt slæb. siger formand Knudsen og prøver ihærdigt at glatte ud.

1 af 2 Manu Sareen har dagen igennem kritiseret sin radikale partifælle, Klaus Bondam, kraftigt for hans aftale med bl.a. Dansk Folkeparti. (Foto: Jonathan Bjerg Møller)
2 af 2 Først på valgaftenen så prognoserne ud til, at de radikale kunne gå næsten selv - og Klaus Bondam og Manu Sareen glædede sig sammen. Siden gik det helt galt... (Foto: Benjamin Kürstein)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere