Læserne: Tving os ikke til at spise flæsk

Dansk Folkeparti står ret alene med deres forslag om at tvinge kommunerne til at servere svin for de ældre og børnene i institutionerne

Flæsk er godt - men bør ikke være tvang, mener læserne. (Foto: Benjamin Kürstein)
Flæsk er godt - men bør ikke være tvang, mener læserne. (Foto: Benjamin Kürstein)

Dansk Folkepartis forslag om at tvinge kommunerne til at servere svinekød til de ældre og i børneinstitutioner falder bestemt ikke i god jord hos læserne.

I en afstemning på ekstrabladet.dk mener kun 21 procent, at det er en god idé. Hele 73 procent af 3255 danskere har til gengæld svaret nej til, at der skal laves en kostpolitik med tvungen flæskesteg, deller og hamburgerryg.

Skal vi så også bære klaphat?
Og debatten på nettet efterlader da - stort set - heller ingen tvivl

En læser, Daniel J. skriver om forslaget, at det er 'det næste ligegyldige skud på stammen af lovforslag fra DF. Næste gang bliver det 'Alle SKAL bære klaphat til fodboldlandskampe'. Tumper, mand!'

En anden mener det er 'forkasteligt og dybt racistisk.'

Eller tvinges til at købe pels?
Flere foreslår, at man må have flere alternativer til menuen, og så er der da også enkelte, der hylder svineforslaget.

'Danmark lever af svineproduktion, for at STØTTE Dansk industri skal danskerne spise FLÆSK!' skriver Mehmet H.

Hvortil der bliver svaret: 'Vi opdrætter også mink skal jeg så tvinges til at købe en pels?'

Ren farce
Dansk Folkeparti er i det hele taget ret alene med deres kostplaner.

Både de Radikale og Venstre langede i går ud efter forslaget.

- Man går formodentlig direkte efter muslimer. Det gør, synes jeg, at det her forslag har en farceagtig karakter, siger De Radikales kommunalordfører, Johs. Poulsen til Ritzau.

Heller ikke regeringspartiet Venstre kan se fornuften.

- Jeg går ikke ind for, at vi skal tvangsudskrive bestemte recepter for, hvordan kosten skal sammensættes, siger kommunalordfører Erling Bonnesen (V).













0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere