Heftig kamp om borgmesterkæden på Læsø

Der er drama i landets mindste kommune. Tre partier kræver borgmesterposten på Læsø i det ni mand store byråd

De var først i landet med et valgresultat, og nu tyder det også på, at de lukker og slukker årets kommunalvalgkamp. Læsø er endnu ikke klar med en borgmester, og det er stadig helt åbent, hvem der skal sætte sig på tronen i landets mindste kommune.

Både Socialdemokraterne, SF og Læsø Listen, der stormede frem og blev øens største parti, mener, at de skal have borgmesterkæden.

De sidder derfor onsdag aften i et møde for at få kabalen til at gå op.

En af bejlerne er SF'eren Lotte Keller Christensen, der høstede flest personlige stemmer på kattegatøen. Lotte Keller afviser at give sig i kampen om borgmesterposten. Hun mener nemlig, hun er den eneste, som kan samle det splittede byråd.

- Jeg håber, vi kan blive enige i aften, men det er langt fra sikkert, sagde Lotte Keller Christensen, kort inden hun gik ind til mødet med de andre bejlere til borgmesterposten.

Den tidligere borgmester Olav Juul Gaarn Larsen fra Venstre har erkendt sit nederlag, men vil ikke pege på en anden kandidat.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere