Venstre får øretæve i Gribskov

Venstre får store hug i statsministerens hjemkommune Gribskov. Partiet mister fem mandater, men beholder magten.

Venstre får store hug i statsministerens hjemkommune, Gribskov. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Venstre får store hug i statsministerens hjemkommune, Gribskov. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Der er klø til Venstre i statsministerens hjemkommune Gribskov. Borgmester Jannich Petersen får fem færre kolleger i byrådet, men beholder magten i kommunen.

Oppositionen får ellers et flot valg med et mandats fremgang til både Socialdemokraterne og SF. Men det rækker samlet kun til 10 mandater mod den borgerlige bloks 13.

Det er også i Gribskov, at statsministerens kone, Sólrun Løkke Rasmussen, stiller op for Venstre som nummer syv på listen. Lige efter - som nummer otte - kommer den tidligere badmintonstjerne Poul-Erik Høyer.

Lone Møller, folketingsmedlem for Socialdemokraterne i 22 år, er nummer to på sit partis liste. Hun regner ikke med at stille op til næste folketingsvalg, men bliver hun valgt ind i Gribskov Byråd, har hun planer om at blive siddende i Folketinget på et såkaldt dobbeltmandat, indtil perioden udløber.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere