Flertal for forbud mod solarier

Der er folkelig opbakning til et forslag fra S og SF om at forbyde solariebrug for unge

55,8 procent af danskerne går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18 år. 24,6 procent er i mod.

Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Userneeds for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden blandt 4.200 danskere mellem 15 og 65 år. Der er således folkelig opbakning til det beslutningsforslag, som S og SF fremsætter i Folketinget onsdag, om en aldersgrænse for solariebrug.

Fra 2008 til 2009 er antallet af danskere, som går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18 år, steget markant fra 45,5 procent i 2008 til 55,8 procent.

- Det er dejligt at se, at budskabet om, at solarier er sundhedsskadelige - ikke mindst for børn og unge - er nået ud til danskerne. Nu håber vi, at partierne i Folketinget vil bakke op om det forbud, som befolkningen ønsker til at sikre deres børns sundhed, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Anja Philip henviser til, at også FN'S sundhedsorganisation, WHO, anbefaler et forbud mod kosmetisk brug af solarium for unge under 18 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere