DF opgiver borgmesterdrømme i København

Trods gode meningsmålinger undervejs i valgkampen ser det nu ud til, at Dansk Folkeparti alligevel ikke får en borgmesterpost i København

Det bliver alligevel ikke til en borgmesterpost til Dansk Folkeparti i København. Det erkender partiets spidskandidat Carl Christian Ebbesen på baggrund af de nyeste valgstedsmålinger.

Den borgerlige blok skal have 21 mandater, for at partiet kan håbe på en borgmestertitel, og det ser ikke for godt ud, vurderer Carl Christian Ebbesen.

- Valgstedsmålingen lover ikke for godt, men det går i den rigtige retning. Vi står til at få fremgang, siger han.

Og Dansk Folkepartis spidskandidat vil da også helst fokusere på, at partiet står til en pæn fremgang i forhold til seneste valg for fire år siden.

- Det betyder, at vi får mere indflydelse. Den fremgang kan man ikke vende til et nederlag. Det er i sig selv fantastisk, siger Carl Christian Ebbesen.

Socialdemokraterne står endnu en gang som det største parti, og Frank Jensen står dermed at blive Københavns nye overborgmester.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere