Venstre vælter radikal bastion

De Radikales sidste borgmester indkasserede en syngende lussing på valgnatten, og Holbæks næste borgmester kommer fra Venstre

Det bliver Venstres Søren Kjærsgaard, der skubber De Radikale ud af borgmesterstolen i Holbæk.

Byen var det eneste sted, hvor borgmesterkæden stadig hang om en radikal hals. Byens hidtidig borgmester, Jørn Sørensen, genopstillede imidlertid dog ikke, og nu har partiet mistet fire mandater.

Det betyder, at det kun er lykkedes at bevare en enkelt plads i byrådet. Men den går ikke engang til spidskandidaten, Gunner Nielsen. I stedet er SSP-konsulenten Emrah Tuncer blevet valgt ind i det nye byråd.

Holbæk er en af de byer, hvor Socialdemokraterne kan notere en fremgang, da partiet går to pladser frem og med 11 mandater bliver det største i byrådet.

Gunner Nielsen oplyser, at det er bred konstituering med alle partier bortset fra Socialdemokratiet, der stiller sig bag Søren Kjærsgaard.

Han erkender, at det er smerteligt, at De Radikale må sige farvel til borgmesterposten.

- Men det mest smertelige er, at partiet har haft et katastrofevalg. At gå fra fem til en mandat er ikke alle forundt, som han konstaterer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere