Løkke junior stemte på mor

Lars Løkkes ældste søn nåede lige akkurat at stemme på mor Solrun ved kommunalvalget

Statsminister Lars Løkkes ældste søn Bergur nåede lige akkurat at stemme på sin mor Solrun, der stiller op for Venstre ved kommunalvalget i Gribkov Kommune, inden valgstedet lukkede kl. 20..

Bergur fortsatte til Bymose Hegn kursuscenter, hvor partierne i kommunen holder valgaften. Også far Løkke har opslået hovedkvarter på det lokale kursuscenter.

Hvem stemte du så på, Bergur?

Mor bliver god
- Ah, det er næppe nogen overraskelse, at jeg stemte på min mor. Hun har før siddet i kommunalbestyrelsen. Jeg tror, hun vil blive en god lokalpolitiker, siger 19-årige Bergur til ekstrabladet.dk

Bergur meldte sig for et par år siden ind i Venstres Ungdom. Også lillesøster Lisa på 14 er medlem af VU. Løkkes yngste dreng hedder Simun. Han er 12 år og endnu ikke medlem af VU: - Men jeg overvejer det da, siger han til ekstrabladet.dk

- Vi er jo opvokset med politik. Og selvfølgelig er vi præget af vores forældres holdninger, forklarer Bergur.

Mor tæller stemmer
Bergur stemte første gang til Europa-parlamentsvalget i juni, Men det er første gang han stemmer til kommunalvalg.

Mor Solrun er valgtilforordnet i Gribskov kommune. Hun tæller derfor stemmer op, før hun samles med den øvrige familie på kursuscenteret ud på aftenen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere