Fjolle-Bødker ryger ud i Kolding

Efter 24 år solidt på borgmesterposten blev Per Bødker Andersen tirsdag stemt ud på de menige rækker med en halvering af Socialdemokraternes mandattal til seks

Per Bødker Andersen mødte de flinke folk fra Ekstra Bladets skandalebus - det hjalp vist ikke. (Foto. ekstrabladet.dk)
Per Bødker Andersen mødte de flinke folk fra Ekstra Bladets skandalebus - det hjalp vist ikke. (Foto. ekstrabladet.dk)

Venstres Jørn Pedersen bliver ny borgmester i en af de røde højborge i Danmark, Kolding. Det bliver realiteten efter et jordskredsvalg tirsdag, der barberede Socialdemokratiet ned til seks mandater, og gav Venstre en gevinst på tre mandater til 11.

Socialistisk Folkeparti gik frem med tre mandater til fem, men det er ikke nok til at hindre systemskiftet. Venstre vil sammen med Dansk Folkeparti, der går to frem til fem mandater, og De Konservative sidde på hele 19 af 31 pladser i byrådet.

Tidligere stemmesluger
Per Bødker Andersen har regeret i hele 24 år og i mange år været en stemmesluger. Ved seneste valg fik han således 10.000 ud af partiets 16.000 stemmer.

Men i indeværende periode har han været tvunget til at gennemføre store besparelser med afskedigelse af 350-400 kommunalt ansatte. Og så har han været med i toppen af Ekstra Bladets hitliste over pinlige kommunalpinger i perioden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere