Greves borgmester regner med at blive

Den konservative borgmester i Greve regner med at holde Venstre fra magten, selvom de trods tilbagegang er det største parti.

Venstre blev det markant største parti i Greve, men den hidtidige borgmester, Hans Barlach fra De Konservative, regner med at fortsætte som byens førstemand.

- Vi er blevet fordoblet, konstaterer han.

De konservative har tilsyneladende forstået at udnytte borgmestereffekten, for de er i Greve gået frem fra to til fire mandater.

Barlach blev borgmester, da Brigitte Jerkel ved sidste valg skiftede fra Venstre til K i protest mod den daværende Venstreborgmester René Milo. Men De Konservative har kunnet regere i Greve ved hjælp fra Socialdemokraterne, og sådan regner Hans Barlach også med, at det går denne gang.

Venstre har mistet et mandat og er nu nede på otte. Ved sidste valg fik Venstre i alt 11 mandater, men ud over Jerkel forsvandt yderligere en af de lokal valgte over til De Konservative.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere