Samuelsen klar til at lukke og slukke

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, vil droppe politik, hvis ikke LA får to procent på hans hjemmebane - lige nu har han over tre

Anders Samuelsen er klar til at droppe politik, hvis hans succesmål glipper. Men det kan måske nås. (Foto: Thomas Borberg)
Anders Samuelsen er klar til at droppe politik, hvis hans succesmål glipper. Men det kan måske nås. (Foto: Thomas Borberg)

Der bliver ingen stor valgsejr til landets nyeste og mindste landspolitiske parti, Liberal Alliance. Under en enkelt procent på landsplan, siger prognoserne.

Hvis ikke det lykkes partiets leder, den tidligere radikale medlem af Folketing og Europaparlament, at skrabe mindst to procent sammen i sin hjemby Horsens, hvor han stiller op til byrådet, betyder det endegyldigt farvel og tak til politik. Både i Folketinget og kommunalt.

Det siger Anders Samuelsen i aften til Danmarks Radio.

Spærregrænsen
De to procent hænger sammen med, at det er lig med spærregrænsen for at komme i Folketinget. Og Anders Samuelsen erklærer i aften, at kan han ikke, i den by, hvor han er født, opvokset og bor, kan samle to procent, vil han drage en politisk konsekvens, både lokalt og på landsplan.

- Jeg vil ikke begynde at lyve et nederlag op til en sejr - det lader jeg andre om, siger Samuelsen.

Efter optælling af de første 40 procent af stemmerne i Horsens ligger Samuelsen dog med 3,8 procent af stemmerne - alle samlet i landdistrikerne, som først er færdigoptalte.

- Det er for tidligt at dømme Liberal Alliance dødt, siger en optimistisk partileder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere