R lægger ny strategi efter valget

Ledelsen hos de radikale erkender, der skal andre boller på suppen, efter næste valg

Morten Østergaard, næstformand for de radikales folketingsgruppe, er ikke begejstret for udsigterne til partiets tilbagegang ved kommunalvalget. (Arkivfoto: Stine Larsen)
Morten Østergaard, næstformand for de radikales folketingsgruppe, er ikke begejstret for udsigterne til partiets tilbagegang ved kommunalvalget. (Arkivfoto: Stine Larsen)

De Radikale skal gøre det langt bedre ved næste kommunalvalg, slår R-ledelsen fast, efter at en valgstedsmåling viser, at partiet går tilbage til 3,5 procent.

Det Radikale Venstres ledelse må sande, at partiet ser ud til at miste byrådsmedlemmer rundt omkring i landet. Og det er langt fra tilfredsstillende, erkender næstformanden for De Radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfredse, men der er tilsyneladende den sammenhæng, at vi kun opnår to tredjedele af den opbakning, vi har på landsplan, til lokalvalget. Det gjorde vi både i 2001 og 2005, siger Morten Østergaard.

Han mener, at partiet skal lægge en helt ny strategi forud for valget om fire år.

- Vi vil fra i morgen og frem til næste kommunalvalg overveje, hvordan vi kan lægge en strategi, der kan få alle de mennesker, der stemmer på os til folketingsvalg, til også at stemme på os til kommunalvalg, siger Morten Østergaard.

Han vil ikke diktere, hvad der skal ændres, men vil inddrage De Radikales bagland i processen.

- Måske bliver vi klemt, når der går præsidentvalgkampe i gang rundt omkring? Måske bliver vi klemt af de meget landspolitiske valgkampe, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere