Wammen tør ikke sælge skindet

Århus-borgmesteren står til storsejr, men han turde ikke tage noget for givet, da han ringede valget af

Selv om han ikke ville sige det, så lignede Nicolai Wammen en, der godt ved, at han fortsætter som borgmester i Århus. (Foto: Ernst van Norde)
Selv om han ikke ville sige det, så lignede Nicolai Wammen en, der godt ved, at han fortsætter som borgmester i Århus. (Foto: Ernst van Norde)

Nicolai Wammen er en stensikker vinder af valget i Århus, men den siddende borgmester ville ikke tage noget for givet, da han klokken 20.00 lukkede for valget i Rådhushallen i Århus.

Udfordreren, Venstres Gert Bjerregaard, har i meningsmålinger været håbløst bagefter, og Venstre står i nogle målinger til at blive halveret i Århus.

Eneste udfordring for Wammen er derfor at slå Louise Gades rekord i personlige stemmer på 42.697 fra valget i 2005.

- Den lave valgdeltagelse i år kan muligvis gøre, at jeg ikke slår rekorden, sagde Wammen, kort efter han havde ringet valget af i Århus.

Han vil nu afvente aftenens optælling, inden han kl. 23.00 fester med socialdemokraterne på Jacob's BarBQ i Århus.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere