Kristian Jensen lettet over mindre minus

I den første valgstedsmåling går Venstre tilbage med 3,3 procent på landsplan. Det er bedre end først spået og glæder V-næstformand Kristian Jensen

Trods en tilbagegang for Venstre på 3,3 procent - ifølge en  valgstedsmåling - er skatteminister Kristian Jensen lettet. (Arkivfoto:Jens Dresling)
Trods en tilbagegang for Venstre på 3,3 procent - ifølge en valgstedsmåling - er skatteminister Kristian Jensen lettet. (Arkivfoto:Jens Dresling)

En tilbagegang på 3,3 procent til 24,2 procent på landsplan ved kommunalvalget er ikke tilfredsstillende, slår Venstres næstformand, Kristian Jensen, fast.

Men det er bedre end spået i kommunalvalgkampens indledning, og derfor glæder skatteministeren sig over aftenens første valgstedsmåling fra DR klokken 19.

- Mit succeskriterium er - selvom det er 98 lokale valg - at løfte os over de 22 procent, vi blev spået. Og det tyder det her på, at vi kan, siger han.

Ifølge Kristian Jensen vil et resultat på målingens niveau være Venstres femte bedste siden 2. verdenskrig.

Han hæfter sig samtidig ved, at fremgang for Dansk Folkeparti og De Konservative opvejer Venstres tilbagegang.

- Hvis man skal se noget overordnet i det her, så kan jeg notere mig, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti samlet går frem, hvis det her holder. Det er fint, siger han.

Kristian Jensen befinder sig i sin hjemby Herning på valgaftenen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere