Spidskanditat på Læsø død

Socialdemokraternes spidskandidat til kommunalvalget på Læsø døde mandag. For sent at trykke nye stemmesedler

Når vælgerne på Læsø tirsdag møder frem i valglokalerne, vil de blive mødt af et usædvanligt opslag. Det fortæller, at spidskandidaten på den socialdemokratiske liste, kommunalbestyrelsesmedlem Viggo Jensen, mandag døde, 59 år gammel. Dødsfaldet skete så kort før valget, at det ikke er muligt at trykke nye stemmesedler. Det skriver nordjyske.dk.

- Derfor har vi givet valgbestyrelsen den besked, at den skal søge at give vælgerne besked om det, der er sket, så folk ved, hvordan landet ligger, før de går ind og stemmer, siger Indenrigs- og Socialministeriets valgekspert, kontorchef Nicoline Miller, til NORDJYSKE Medier.

Hvis der er vælgere, der enten har brevstemt på afdøde eller trods opslaget stemmer personligt på ham ved tirsdagens stemmeafgivning, er stemmerne ikke spildt. De pågældende stemmer tælles i stedet med som listestemmer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere