Skæve og skægge - se valgets originaler

Små, skæve og skøre partier indtager stemmesedlerne til kommunalvalget - stem for fri kærlighed, hash, cykler eller bare for Silver som borgmester

Over hele landet er kommunalvalgtes stemmesedler blevet holdeplads for lokale originaler med borgmesterdrømme og alternative ideer.

I København mener Nihilistisk Folkeparti f.eks., at Den lille Havfrue skal sælges til Kina, så der bliver råd til at indkøbe 698 havfrue-kopier, som skal placeres rundt omkring i vores hovedstad.

Og på Bornholm kæmper Bornholms Selvstyreparti for selvstyre til klippeknolden i øst.

Se listen med de skæve og anderledes partier i spalten til højre!

Den københavnske spidskandidat og formand for Nihilistisk Folkeparti, Mads Vestergaard, satser på at få stemmer nok til at overtage overborgmesterkæden fra Ritt Bjerregaard.

– Så kan vi få malet psykedeliske farver i metroen, for den er så kedelig, siger den politisk vakte unge mand, som får plads i borgerrepræsentationen, hvis 4500 vælger at give ham deres kryds.

Det er første gang, hans muntre parti stiller op til et valg. Alligevel er det på rekordtid blevet så stort, at borgere i kommuner fra Esbjerg til Gentofte kan kaste stemmer efter det.

Frit Bornholm
Helt anderledes lokalt er derimod Bornholms Selvstyreparti. Det 20 år gamle parti, som ønsker selvstyre på Bornholm, repræsenteres af formanden, Tonny Borrinjaland, der har en flammende kærlighed til solskinsøen i Østersøen.

– Vi vil have selvstyre, fordi befolkningstallet på øen falder. Når vi får selvstyre, kan vi gøre, hvad vi vil, ligesom de kan på Færøerne og i Grønland.

– Så kan vi føre en mere erhvervsvenlig politik, som kan konkurrere med Litauen og Polen, og det vil lokke flere folk til øen, siger lokalpatrioten, som stiller op med sit parti for femte gang.

Det er relativt let at komme i betragtning til de ærværdige borgmesterembeder.

I de fleste kommuner kan bumsen såvel som bankdirektøren stille op med sin egen private folkebevægelse, hvis bare 25 mennesker skriver under på, at de kan stå inde for den.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen