Tvunget til at bruge 160.000 på portræt

Per Bregengaard foretrak et gratis borgmesterportræt malet af børn. Men så blev han kaldt kommunist og blev opfordret til at bruge titusindevis af kroner

Per Bregengaard måtte ikke få lavet et gratis portræt. I stedet blev han opfordret til at finde en kunstner, mens kan samtidig fik en økonomisk ramme på 160.000 kroner. (Foto: Niels Hougaard)
Per Bregengaard måtte ikke få lavet et gratis portræt. I stedet blev han opfordret til at finde en kunstner, mens kan samtidig fik en økonomisk ramme på 160.000 kroner. (Foto: Niels Hougaard)

ekstrabladet.dk beskrev i fredags, hvordan den tidligere overborgmester i Københavns Kommune Jens Kramer Mikkelsen havde fået 175.000 kroner til et borgmesterportræt, mens Guldborgsund Kommune valgte at bruge 80.000 kroner på et portræt af skandaleborgmester Kaj Petersen.

nationen! var ikke i tvivl om, at pengene kunne være givet bedre ud. Således mente 75 % af brugerne i en aftemning på ekstrabladet.dk, at et borgmesterportræt betalt med skatterborgernes kroner maksimalt måtte koste mellem 0 - 10.000 kroner. Men den løsning kan læserne - og resten af de danske vælgere - glemme alt om.

I 2006 ville Per Bregengaard nemlig gå en utraditionel vej: Han ville have skolebørn fra Billedskolen til at male sit portræt helt gratis, men han blev modarbejdet fra alle sider.

- Der var endda en SF' er, der kaldte mig Kim Il Sung, siger Per Bregengaard med reference til den afdøde diktator fra det kommunistisk styrede Nordkorea.

Find en kunstner
Til ekstrabladet.dk fortæller han, at han simpelthen ikke måtte få lavet et alternativt portræt, selvom han selv synes, at det var en sjov idé.

I en indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremgår netop, at hans idé ikke blev modtaget med kyshånd.

'Udannelses- og Ungdomsudvalget besluttede samtidig at afsætte en økonomisk ramme på 160.000 kr. til udførelsen af maleriet og Per Bregengaard opfordres til at finde den kunstner, som skal male portrættet.'

- Argumentet var, at man skulle støtte dansk portrætkunst, siger Per Bregengaard.

Københavns Kommune insisterede altså på, at der skulle punges ud for at 'udøve en aktiv kunstpolitik'.

'Portrætter er en særlig genre inden for malerkunsten, og det er almindeligvis kun store institutioner som Københavns Kommune, der har råd til at få udført portrætter', står der ligeledes i en anden indstilling fra 7. september 2005.

Gik på kompromis
Per Bregengaard og Københavns Kommune fandt dog et kompromis, men den økonomiske ramme forblev uændret.

Billedkunstneren Anne Maria Udsen indvilligede nemlig i 'at forestå den kunstneriske ledelse af elever fra Billedskolen, ligesom Anne Maria Udsen er ansvarlig for portrættets kunstneriske kvalitet'.

Portrættet er endnu ikke færdiggjort, og hvornår det bliver det vides ikke.

Per Bregengaard var borgmester i Uddannelses- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune fra 1. januar 1998 - 1. januar 2006.

Kun syv procent af nationens! brugere mente at et borgmesterportræt måtte koste 200.000 eller derover. Hvad synes du? Kom med din kommentar



0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere