S og V tager borgmesterkæderne

Danmarkskortet kan gå hen og blive helt rødt og blåt efter kommunalvalget på tirsdag. Sosserne og Venstre står til at tage 90 ud af 98 borgmesterkæder

Socialdemokraterne og Venstre sidder i forvejen på langt størstedelen af landets 98 borgmesterposter. Men der er trods alt 17 borgmestre fra andre partier end de to.

Efter på tirsdag tyder meget dog på, at Socialdemokraterne og Venstre tilsammen kommer til at sidde på hele 90 af de 98 kommunale top-taburetter. Dermed er der kun 8 til de andre partier.

I alt står Socialdemokraterne til at få 54 af landets borgmesterposter, godt hjulpet på vej af SF som samarbejdsparti. Venstre står altså til at få 36 borgmesterposter.

Valgets store vinder ser ud til at blive SF. venstrefløjspartiet står til at få 13,2 procent af stemmerne på tirsdag. Det giver knap en fordobling af stemmerne fra sidste valg, viser en ny meningsmåling fra Mandag Morgen, som TV2 Nyhederne har offentliggjort.

Men selvom SF får enorm fremgang, bliver det Socialdemokraterne, der høster frugten. SF står selv kun til at få én borgmesterpost, ifølge Mandag Morgens meningsmåling. Det er borgmesterposten på Fanø.

Se Mandag Morgens valgprognose her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere