Fråse-borgmester: Jeg kan ikke bruge dig!

Vejles borgmester er vænnet til, at pressen ringer først, inden de kommer og taler med ham - men Ekstra Bladet møder gerne uventet op, når vi skal dele blomster og hæder ud!

Et par forgyldte skistave og lidt ekstra kampagnehjælp til vælgermødet i Vejle. Det var, hvad Vejles socialdemokratiske borgmester Leif Skov mandag kunne glæde sig over, da Ekstra Bladets kampagnebus ramte byen.

Den runde borgmester har i den seneste valgperiode stået i spidsen for et helt særligt projekt: Vejle skal have en skihopbakke. Og naturligvis skulle politikerne til varme Dubai for at se på mulighederne i snebyggeri. Men turen endte med at blive aflyst, da borgmesteren - ifølge eget udsagn - blev syg. I øvrigt lige efter, at Ekstra Bladet havde skrevet om sagen!

Men det har nu ikke skortet på fest og glade dage i Vejle. Landets dyreste fest ved kommunalreformens fejring blev holdt her. Og lange studieture er hverdag for de hårdtarbejdende lokalpolitikere.

Se tv-indslaget herover, hvor borgmesteren først tager glad mod nomineringen - men senere blev særdeles spids.

Download Ekstra Bladets diplom til Leif Skov, samt vores fine valgplakat og flyer til ham!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere