Udsigt til ny borgmester i mange kommuner

Borgmesterkæden står til at skifte til konkurrenten i knap hver femte kommuner. I de fleste svingkommuner ser S ud til at liste magten fra V eller K

Danskerne vågner op til et helt nyt politisk landkort efter kommunalvalget på tirsdag.

I næsten hver femte af landets 98 kommuner vil helt nye politiske vinde sandsynligvis blæse, når det politiske drama har udspillet sig i løbet af natten efter valget.

En gennemgang af meningsmålingerne forud for valget foretaget af Berlingske Research viser, at 17 borgmestre landet over står til at måtte aflevere borgmesterkæden til en politisk konkurrent.

Især Socialdemokraterne tegner til at blive de helt store sejrherrer. Selv om partiet står til at vinke farvel til et par procent af stemmerne, har Socialdemokraternes borgmesterkandidater udsigt til at vippe en venstremand eller konservativ af posten i 11 ud af 17 såkaldte svingkommuner.

Partiet står med hjælp fra SF til at male Fyn rød og erobre fire nye borgmesterposter, mens De Konservative står til et katastrofevalg og miste magten i byer som Odense, Frederiksberg og Helsingør.

Og det kan ifølge professor i statskundskab Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet have landspolitisk betydning.

- Der er utrolig meget symbolik i at vinde borgmesterposter. Det vil være en kæmpe sejr til oppositionen, hvis det lykkes dem, siger han til Berlingske Tidende.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere