Hizb-Ut-Tahrir truer politikere

Flere politikere føler sig truet og chikaneret af medlemmer fra den islamiske organisation Hizb-Ut-Tahrir, og det får nu DF til at genåbne diskussionen, om foreningen skal forbydes

Özlem Cekic er en af de politikere, der har følt sig chikaneret af Hizb-Uhr-Tahrir. (Foto: Polfoto)
Özlem Cekic er en af de politikere, der har følt sig chikaneret af Hizb-Uhr-Tahrir. (Foto: Polfoto)

Er du politker med muslimsk baggrund er det svært at føre valgkamp i fred, mener flere politikere i dag.

Den radikale islamiske organisation, Hizb-Ut-Tahrir har ifølge flere politikere truet kandidater til byråd og folketing, fordi organisationen mener, at man ikke kan være demokratisk og muslim samtidigt. Senest er det gået ud over den socialdemokratiske kandidat til Københavns borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen:

- De kommer hen og truer når man deler valgmateriale ud på gaden. De er meget nærgående og det er meget ubehageligt, siger Lars Aslan Rasmussen til TV2/ Lorry.

TV2 / Lorry har i dag talt med adskillige politikere, der alle har oplevet trusler på den ene eller anden måde fra Hizb-Ut-Tahrir. Både Özlem Cekic og Serdan Benli, begge fra SF, har haft Hizb-Ut-Tahrir inde på livet.

- Ved sidste folketingsvalg var jeg i et storcenter - der kom de hen og truede mig og kom helt tæt på. Jeg følte, at de ville i duel med mig. Senere satte de ild på mine valgplakater, siger Serdan Benli (SF).

Truslerne mod politikerne med muslimsk baggrund vækker vrede på Christiansborg, hvor flere partier tager afstand fra Hizb-Ut-Tahrir. Formanden for folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), vil nu overveje at genåbne diskussionen om hvorvidt Hizb-Ut-Tahrir kan forbydes:

- Jeg syntes de er gået over stregen for hvad man kan tillade sig i forhold til grundloven så mange gange, at der er grund til at diskutere det igen, siger Peter Skaarup.



0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere