SF: Vi skal beholde kompensationsordning

Børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard synes, at kompensationsordningen skal tages af forhandlingsbordet. Han foreslår i stedet at øge forældrebetalingen

Det er urimeligt, at besparelsen i børne- og ungeudvalget skal gå ud over børnene. Derfor kan man ikke fjerne kompensationsordningen, fastslår Børne- og ungeborgmester i København Kommune Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der i stedet vil hæve forældrebetalingen.

- Jeg forstår godt forældrenes frustrationer og pædagogernes protester. Jeg tror hellere, forældrene vil betale lidt mere og blive fri for, at der skal skæres mere på det område, der har med deres børn at gøre, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Børne - og ungeudvalget har sparet 220 millioner kroner på budgettet, men mangler at finde 39 millioner kroner endnu. Kompensationsordningen har hidtil været den absolut største knast i forhandlingen, og det vil kræve, at flere partier skal bøje sig, hvis udvalget skal blive enige.

- Jeg appellerer til partierne om at vise ansvar. Alle partier må give sig for at finde en løsning. Jeg vil ikke indkalde til et udvalgsmøde, før der er indgået en endelig aftale blandt partierne om at lade kompensationsordningen være, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere