Finanslov: Vækst på programmet

Danskerne får en vækstpakke til fem milliarder kroner. Samtidig afsættes tre milliarder til kommunale investeringer. Virksomheder får kredittiden forlænget

Parterne bag næste års finanslov: Pia Kjærsgaard (tv), Lene Espersen og Claus Hjort FrederiksenFoto: Uffe Frandsen, Morgenavisen Jyllands-Posten
Parterne bag næste års finanslov: Pia Kjærsgaard (tv), Lene Espersen og Claus Hjort FrederiksenFoto: Uffe Frandsen, Morgenavisen Jyllands-Posten

Regeringen og Dansk Folkeparti afsat fem milliarder kroner til en vækstpakke på næste års finanslov. Pakken skal fremrykke offentlige investeringer i hospitaler, veje og energirenoveringer i statens bygninger.

Samtidig afsættes der tre milliarder kroner til kommunale investeringer næste år, mens danske virksomheder får forlænget kredittiden med et år.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) hæfter sig ved, at virksomhederne vil få et økonomisk pusterum.

- Det er godt for erhvervslivet, at vi får en forlængelse af kredittiden, så vi faktisk skubber 20 milliarder foran os, så vi giver erhvervslivet en kassekredit på 20 milliarder et år frem, hvor de ikke skal mærke kreditklemmen tynge så meget om deres budgetter. Så det er en virkelig god vækstpakke, der er blevet lavet, siger Lene Espersen.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, fremhæver, at der er afsat to lånepuljer på i alt tre milliarder kroner til landets kommuner.

- Det er jo også meget væsentligt, at der sker en lang række forbedringer i forhold til daginstitutioner, skoler, ældre. Alle de bygninger og det vejnet, som ikke er i orden, kan blive renoveret og forbedret. Det synes jeg er meget, meget væsentligt for ikke helt at fortabe, at vi har vedtaget temmelig mange milliarder i en vækstpakke, siger Pia Kjærsgaard.

Regeringen forventer fortsat et underskud i statskassen på 90 milliarder kroner til næste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere