Dansk Folkeparti får ny motorvej

Et kompromis mellem regeringen og DF betyder, at partiet får en motorvej til gengæld for at acceptere placering af supersygehus

Det nye supersygehus i Midtjylland kommer til at ligge i Gødstrup. Men som en del af kompromiset mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil der blive bygget en motorvej mellem Herning og Holstebro, skriver jp.dk på avisens hjemmeside.

Motorvejen har længe været efterspurgt af de lokale. Den vil betyde, at ambulancer i fremtiden kan komme hurtigere frem til det nye superhospital, selv om afstanden kan blive op mod 100 kilometer for nogle patienter.

Prisen ventes at blive mellem én og to milliarder kroner.

Motorvejen vil ifølge jp.dk's oplysninger være en del af den pakke, Dansk Folkeparti skal have som pris for, at partiet ikke får opfyldt sit ønske om at flytte supersygehuset til Aulum længere mod nordvest. Regeringens støtteparti ventes også at få en række andre tiltag, der skal gøre Gødstrup-løsningen mere spiselig for borgerne i Holstebro og omegn.

Striden om sygehuset har blokeret for, at Dansk Folkeparti og VK-regeringen er blevet enige om en aftale for næste års finanslov.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere