Byrådskandidater vil have højere løn

Halvdelen af landets byrådskandidater vil have mere i løn, viser en rundspørge. Lønnen er ikke fulgt med udviklingen efter kommunalreformen, påpeger forsker

Lønnen til byrådspolitikerne er for lav og bør sættes op.

Det mener hver anden byrådskandidat til kommunalvalget i en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt næsten 4000 kandidater.

Byrådspolitikerne bruger i gennemsnit mellem 20 og 25 timer på blandt andet at gå til møder, læse papirer og transport, mens den gennemsnitlige årsløn er cirka 110.000 kroner.

- Løndiskussionen har kørt lige siden kommunalreformen, fordi en effekt af reformen er, at politikerne har fået vældig travlt. Vi har fået halveret antallet af politikere, og arbejdsbyrden er vokset markant, uden at lønnen er fulgt med, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

Han kalder det dog en politisk diskussion, om lønnen skal hæves, og beslutningen træffes i sidste ende på Christiansborg. Men mange af de lokale kandidater er klar til at tage diskussionen.

- Jeg mener, det ville være optimalt, hvis lønnen gjorde, at man kunne have det politiske arbejde som et halvtidsjob. Sagsmængden er så stor, at jeg bruger 20-30 timer om ugen, så hvis ikke jeg havde en forstående arbejdsgiver som offentligt ansat og en meget hjælpsom svigerfamilie, så ville jeg ikke kunne være politiker og familiefar samtidig, siger Mogens Brag (V) fra Frederikshavn.

Ikke alle kandidaterne er dog enige. To procent i rundspørgen mener, at lønnen skal sættes ned - blandt andre Torben Hessner (K), der er kandidat i Halsnæs.

- Jeg mener, at byrådsarbejde er et borgerligt ombud, og det bør derfor kun være udgifter i forbindelse med deltagelse, der skal dækkes som tabt arbejdsfortjeneste eller kørsel, siger han.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) ønsker endnu ikke at forholde sig til spørgsmålet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere