Finansminister tror på hurtig finanslov

Regeringen og DF har taget hul på sidste etape af forhandlinger om næste års finanslov. DF forventer at få en vækstpakke til otte milliarder igennem

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) håber på, at det allerede søndag lykkes at få en aftale om næste års finanslov på plads.

Regeringen og DF genoptog lørdag eftermiddag forhandlingerne. Allerede fredag aften blev parterne enige om at stramme udlændingeloven.

Dermed kan Regeringen og DF nu fortsætte diskussionen om blandt andet støttepartiets krav om en såkaldt vækstpakke.

- Den vil også komme på bordet på et tidspunkt, det kan man være helt rolig ved. Alt ligger på bordet, siger Claus Hjort Frederiksen.

Vanen tro ønsker finansministeren dog ikke på forhånd at kommentere Dansk Folkepartis krav.

Men Claus Hjort Frederiksen understreger, at den økonomisk krise selvfølgelige gør forhandlingerne 'lidt anderledes'. Han forventer således et underskud på 90 milliarder kroner på næste års finanslov.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, afviser, at der ikke skulle være råd til flere af partiets forslag.

Ud over vækstpakken kommer partiformanden blandt andet med et forslag om et loft på 45 kroner for de ældres udbragte mad.

Bedre forhold for handicappede, psykiatriske og medicinske patienter står også på ønskelisten.

Mest omstridt er imidlertid Dansk Folkepartis forslag om at fremrykke offentlige investeringer for i alt otte milliarder kroner.

- Vi er et økonomisk ansvarligt parti, og når vi har indgået den her finanslovaftale, så vil der stadig være styr på økonomien. Men styr på økonomien betyder jo også, at der skal være vækst i samfundet, siger Pia Kjærsgaard.

Modsat finansministeren tror Pia Kjærsgaard ikke på en aftale allerede søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere