Afghanistan raser over hård FN-kritik

Den afghanske regering kritiserer den norske FN-udsending for at krænke landets suverænitet, når han kræver et opgør med korruptionen i det krigshærgede land

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Afghanistan reagerer skarpt på udtalelser fra FN's særlige Afghanistan-udsending, Kai Eide, om, at landet bør rydde op i korruptionen.

Den norske diplomat har udtrykt sig på en måde, som "går over stregen for internationale normer og hans autoritet som repræsentant for en upartisk organisation, mener den afghanske regering.

- Dette er mangel på respekt for Afghanistans suverænitet, hedder det i en udtalelse fra det afghanske udenrigsministerium.

Udtalelsen er det hidtil klareste tegn på, at præsident Hamid Karzai og hans regering vil have sig frabedt udenlandsk indblanding i, hvordan de håndterer politiske spørgsmål.

Eide advarede forleden Afghanistan om, at de ikke kan regne med fortsat støtte fra internationale donorer, medmindre de sætter kraftigt ind mod korruption.

Eide kræver også, at Karzais regering bør gøre mere for at forbedre retssystemet og fjerne kulturen af straffrihed, som præger Afghanistan.

Karzai har også været under kraftig beskydning fra anden side de seneste dage. Blandt andet har den britiske premierminister, Gordon Brown, og den franske udenrigsminister, Bernhard Kouchner, åbent beskyldt præsidenten for at være korrupt.

- Karzais regering er blevet et synonym for korruption, siger Gordon Brown.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere