Fogh gik tidligt efter toppost

Anders Fogh Rasmussen havde dårlig nok vundet folketingsvalget i 2007, før han gav Statsministeriets topfolk besked om at finde ham et internationalt topjob

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gik tidligere end hidtil antaget efter en international toppost.

En ny bog "Præsidenten: Foghs Danmark 2001-2009" beskriver, hvordan Anders Fogh Rasmussen allerede få uger efter valgsejren i november 2007 orienterede sine betroede topembedsmænd i Statsministeriet - de såkaldte "operationelle" medarbejdere - om, at han ville væk fra landet og videre i sin karriere.

Alligevel afviste Anders Fogh Rasmussen helt frem til ugerne op til det afgørende Nato-topmøde i april 2009 kategorisk rygterne om, at han var aktiv jobsøgende, ligesom han forsøgte at overbevise vælgerne om, at det eneste han var kandidat til, var endnu en periode som dansk statsminister.

Selv Venstres daværende næstformand, Lars Løkke Rasmussen, måtte vente til få dage før topmødet med at høre fra Anders Fogh Rasmussen selv, at statsministeren og partiformanden var kandidat.

Fra starten var fire poster i spil. Tre af posterne var i EU: præsident for EU's ministerråd, posten som EU's udenrigspolitiske koordinator og posten som formand for EU-Kommissionen. Anders Fogh Rasmussen var i starten særlig varm på stillingen som præsident for EU.

Når han alligevel valgte den fjerde af posterne, som Natos generalsekretær, skyldtes det, at den først kom i spil, ligesom partiet Venstre og gruppen af liberale partier ikke var særlig stærke i EU-sammenhæng.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere