Obama tvivler på klimaaftale i København

Præsident Obama har talt klima med Sveriges statsminister Reinfeldt i Det Hvide Hus. Problemerne er måske for store til en aftale i København, siger Obama

Klimaaftalen, der skal indgås i København til december, er afgørende, understreger Barack Obama. Men måske når vi ikke hele vejen. (Foto: AP)
Klimaaftalen, der skal indgås i København til december, er afgørende, understreger Barack Obama. Men måske når vi ikke hele vejen. (Foto: AP)

Klimakonferencen COP15 i december i København er en unik mulighed for at finde en klimaaftale, mener USA's præsident, Barack Obama.

Men han tilføjer, at det måske ikke bliver ved denne lejlighed, at en endelig aftale kommer på plads.

- Vi kan måske ikke løse alle problemer, der er i det her spørgsmål, men vi kan komme et stykke af vejen, siger præsident Obama.

Ordene faldt mandag aften dansk tid i Det Hvide Hus, efter at Obama havde haft besøg af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt.

Reinfeldt er i øjeblikket også formand for EU, og mødet mellem de to er en forberedelse til topmødet tirsdag i Washington mellem USA og EU.

Her mødes Obama med såvel Reinfeldt som blandt andre EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

På dagsordenen til topmødet står blandt andet klimakonferencen i København samt situationen i Afghanistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere