Danskere vil have højere skat

Mere end hver fjerde dansker mener, at kommuneskatten bør hæves. Det skyldes ifølge S og SF at regeringen har presset kommunerne for hårdt økonomisk

En stor del af danskerne punger gerne ud med mere til skattefar. Knap 30 procent mener således, at kommuneskatten bør hæves. Det viser en Gallupmåling foretaget for Berlingske Tidende.

Det viser med al tydelighed, at den kommunale velfærd er under pres, mener Socialdemokraterne og SF, der ikke er overraskede over, at danskerne nu er villige til at betale for at få bedre velfærd.

- Rigtig mange oplever, at serviceniveauet i kommunerne er blevet for ringe. Regeringen har simpelthen strammet skruen gang på gang, så kommunernes råderum til at prioritere kernevelfærden er blevet reduceret. Det betyder, at borgerne oplever dårligere børnepasning og ringere ældreomsorg,«siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, afviser blankt, at undersøgelsen er udtryk for et ønske om mere velfærd. Han hæfter sig blandt andet ved, at godt halvdelen af danskerne ifølge undersøgelsen mener, at kommunerne bør fastholde skatten.

Erling Bonnesen understreger samtidig, at kommunerne fuldt ud er kompenseret for skattestoppet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere