'Kom tilbage til mig'

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have oppositionen tilbage til forhandlinger om globaliseringsmidler. Han opfordrer til nye møder uden betingelser

Lars Løkke Rasmussen vil have Margrethe Vestager tilbage til forhandlingsbordet. (Foto: Jens Dresling og Khan Tariq Mikkel)
Lars Løkke Rasmussen vil have Margrethe Vestager tilbage til forhandlingsbordet. (Foto: Jens Dresling og Khan Tariq Mikkel)

Forhandlingerne om de mange milliarder i Globaliseringspuljen får nu førstehjælp af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I et brev til Socialdemokraterne og De Radikale opfordrer han til nye møder efter sidste uges sammenbrud. Det oplyser TV2 News.

Brevet fik partierne sent mandag aften og er ifølge Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, et forsøg på at komme videre. Han peger på, at regeringen har rykket sig i forhold til lade udspillet om at skære i ydelsen til forældre i forhandlingerne om Globaliseringspuljen. Netop planerne om at skære i ungeydelsen fik oppositionen til at sige farvel under forhandlingerne i sidste uge.

- Der har vi sagt, at vi er parate til at pille forslaget ud. Det er en indrømmelse, og så plejer det at være god stil at kvittere for den slags ved at forhandle videre. Socialdemokraterne har hidtil haft et krav om at tolke på en måde, som vi ikke plejer at gøre. Det går altså ikke, siger Peter Christensen til TV2 News.

Begge partier bekræfter at have fået et brev fra statsministeren mandag aften, men ingen ønsker foreløbig at kommentere sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere