SF vil smide kriminelle ud af Tingbjerg

SF vil rydde op i den plagede københavnske bydel Tingbjerg. Det skal ifølge partiet ske ved at boligselskaberne smider kriminelle ud af deres lejligheder

De almene boligselskaber skal smide den hårde kriminelle kerne i den københavnske bydel Tingbjerg ud af deres lejligheder. Det mener SF, der vil have boligselskaberne til at tage deres del af ansvaret for at få genoprettet ro og orden i den plagede bydel. Det skriver Politiken.

- Hvis nogen er til så stor gene for de andre beboere i området, at de ikke kan færdes på gader og stræder, så kan boligselskaberne med lejeloven i hånden smide dem ud af deres lejligheder. Og det opfordrer vi dem så til at få gjort nu, så vi kan få genoprettet ro og orden i området, siger SF's spidskandidat i København, Bo Asmus Kjeldgaard til avisen.

Han har sammen med SF's landsformand, Villy Søvndal, udarbejdet en såkaldt Tingbjergpakke, der rummer 23 konkrete initiativer, som skal gøre området trygt igen.

Blandt forslagene er en mobil politistation. Specialdomstole, der skal dømme bandemedlemmer hurtigere end andre kriminelle. Flere tvangsfjernelser af børn og unge. Og flere håndværkere, der kan sikre ordentlig gadebelysning og flere hegn.

Hos boligselskabet KAB, der administrerer mere end 2000 boliger i området, siger formanden Erling Christensen, at det ikke er boligselskabernes at rydde op. Det er en politiopgave, siger fastslår han.

Københavns Politi afviser at kommentere et politisk udspil, men chefpolitiinspektør Per Larsen siger dog, at Tingbjerg ikke er værre end andre københavnske bydele.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere