K: Indvandrere skal på familiekurser

Indvandrerfamilier skal sendes på kurser, hvor de skal lære om kvinders rettigheder. Sådan lyder del af udspil fra Det Konservative Folkeparti.

- Vi har i Danmark svigtet på den demokratiske integration.

Sådan lyder det i udspillet fra Det Konservative Folkeparti, der på tirsdag præsenterer 13 punkter, der skal rette op på svigtet.

Det skriver berlingske.dk.

Et af punkterne fokuserer på kvinder og ligestilling, og her går et løsningsforslag på, at familier skal kunne pålægges ophold på højskole/familiekurser, hvis der er konstateret undertrykkelse af familiens kvinder.

- Der er allerede taget hånd om hele strafelementet, men det er jo bare ikke nok. Hvis en fader eksempelvis har fået en dom for at have forsøgt at anvende tvang, så går han jo bare tilbage og tænker de samme tanker igen. Jeg tror faktisk, at det kan være ganske udmærket og se, om ikke man kan give dem et andet syn på sagen, ved at de gennemgår en slags forældreprogrammer, siger Det Konservatives formand, Lene Espersen.

Det generelle fokus skal ifølge de konservative rettes mod at få formidlet og forklaret, hvorfor de danske værdier er vigtige.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere