Mugabe kalder USA's udsending idiot

Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, kalder USA's Afrika-udsending for en idiot, og mener ikke, at han er værd at tale med

Zimbabwes Robert Mugabe, der ofte praler af sine syv uddannelser, er ikke rigtig imponeret over USA's udsending i det sydlige Afrika. Billede af Mugabe er taget i september 2008 i FN's hovedkvarter i New York. (Foto: AP)
Zimbabwes Robert Mugabe, der ofte praler af sine syv uddannelser, er ikke rigtig imponeret over USA's udsending i det sydlige Afrika. Billede af Mugabe er taget i september 2008 i FN's hovedkvarter i New York. (Foto: AP)

Zimbabwes præsident Robert Mugabe mener, at USA's Afrika-udsending, Johnnie Carson, er en idiot som forsøger at diktere, hvad Mugabe skal gøre.

De to mødtes i forbindelse med forrige uges møde i Den Afrikanske Union i Libyen.

Skal man tro Mugabe, kom der kun meget lidt ud af mødet med Carson.

- Carson er en idiot, det ikke er værd at snakke med, siger Mugabe til den statskontrollerede avis The Herald ifølge BBC.

Han går dog videre endnu:

- Alle i samarbejdsorganisationen for det sydlige Afrika arbejder sammen med os, og så kommer der små mænd som Carson og siger: 'Gør sådan, gør ikke sådan'. Hvem tror han egentlig han er? spørger Mugabe.

Det hvide Hus har været tilbageholdende med at støtte samarbejdsregeringen, hvor Mugabe og tidligere oppositionsleder Morgan Tsvangirai deler magten. Mugabe siger, at han ikke håber, at Carson taler på præsident Barack Obamas vegne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere