EU: Danmark bør droppe udlændingekampen

Trods intensivt dansk pres ændrer EU ikke sine omdiskuterede opholdsregler. Danmark kan stille sig tilfredse med, hvad de får, lyder det fra justitskommisæren

Regeringen og Dansk Folkeparti bør opgive kampen om at genåbne og ændre EU's omstridte opholdsdirektiv, som udhuler den stramme danske udlændingepolitik.

Det fastslår EU's justitskommissær, Jacques Barrot.

- Det er ikke nødvendigt at revidere direktivet, siger han.

På vegne af EU-Kommissionen fremlægger Barrot i dag sine længe ventede retningslinjer, der skal hjælpe medlemslandene med at fortolke unionens opholdsdirektiv og striben af domme fra EF-domstolen, som hvirvler rundt om den.

Retningslinjerne giver Danmark og andre medlemslande mulighed for at stramme skruen om de personer, som misbruger EU-reglerne med fupægteskaber, lyder det.

- Vores retningslinjer vil være til stor gavn for den danske regering, så den kan bekæmpe det misbrug, som proformaægteskaber udgør, forklarer Barrot, som tilføjer: Det er absolut muligt for medlemslandene at undersøge specifikke ægteskaber, der virker mistænkelige.

EU's retningslinjer kommer tiltrængt, eftersom kommissionen i december sidste år "skuffende" konstaterede, at langt de fleste medlemslande er for sløve og dårlige til at indføre opholdsdirektivet korrekt. Det gjaldt ikke mindst Danmark, som mistede sin normale EU-duksestatus og placerede sig bagerst i klassen blandt de allerdårligste.

Regeringen indgik sidste efterår en aftale med Dansk Folkeparti om at "arbejde intenst" på at ændre opholdsdirektivet. Personer fra ikke-EU-lande, som vil bruge opholdsdirektivet til at blive familiesammenført til Danmark, skal først have lovligt ophold i et andet EU-land, lyder ønsket.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere