Luderskandale breder sig til El Salvador

Nye sexbeskyldninger mod Obamas Secret Service-agenter. Denne gang om besøg på stripbar i El Salvador

Escortpigen Dania vil sent blive glemt af agenterne i sikkerhedstjenesten Secret Service, der har til opgave at passe på den amerikanske præsident. Den smukke, colombianske alenemor fik skandalen til at rulle, da en agent nægtede at betale hende det aftalte beløb for sex. (Foto fra facebook)
Escortpigen Dania vil sent blive glemt af agenterne i sikkerhedstjenesten Secret Service, der har til opgave at passe på den amerikanske præsident. Den smukke, colombianske alenemor fik skandalen til at rulle, da en agent nægtede at betale hende det aftalte beløb for sex. (Foto fra facebook)

Præsident Barack Obamas sikkerhedsfolk undersøges nu for nye beskyldninger om upassende opførsel i udlandet. Denne gang i forbindelse med et statsbesøg i den centralamerikanske stat El Salvador.

Agenter fra Secret Service beskyldes for at have slået sig løs på en natklub i dagene inden Obamas ankomst til El Salvador. Agenterne skulle forberede Obamas besøg, men de havde åbenbart også tid til at gå i byen.

Læs også:

Se også: Obama kalder luderglade agenter 'fjolser'
Se også: Endnu en agent rammes af luderskandale
Se også: Secret Service-skandale ruller videre
Se også: Her er kvinden, som knaldede Secret Service

Ikke alene var agenterne voldsomt berusede. Flere af dem købte også seksuelle ydelser fra pigerne i natklubbens VIP-afdeling.

Secret Service informerede torsdag et udvalg i Kongressen om de nye anklager, som sikkerhedstjenesten blev informeret om tidligere på ugen.

Anklagerne kommer få dage efter, at yderligere to agenter fratrådte sikkerhedstjenesten efter skandalen op til Obamas deltagelse i et topmøde for latinamerikanske ledere i Cartagena i Colombia.

Her tog agenterne prostituerede med hjem til deres hotelværelser. En uoverensstemmelse om betaling til en af pigerne, fik skandalen til at rulle. Hun nægtede at forlade hotellet, og det endte med, at politiet blev tilkaldt.

Indtil videre har ni agenter mistet deres job som følge af udskejelserne i Cartagena.

De nye beskyldninger kommer fra en af sikkerhedstjenestens samarbejdspartnere i El Salvador. Han var selv med på natklubben i hovedstaden San Salvador få dage før Obamas ankomst til landet i marts 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere