Chávez sætter mindstelønnen op inden valg

Venezuelas dårligst lønnede skal have en tredjedel mere i løn, beslutter præsident Chávez forud for valg

Venezuelas præsident, Hugo Chávez, har forhøjet mindstelønnen i Venezuela med 32 procent. Det sker i et forsøg på at blive genvalgt, når vælgerne til efteråret går til stemmeurnerne.

Mindstelønnen hæves over to omgange - i maj og september - og kommer op på et beløb svarende til ca. 2700 kroner om måneden.

Det vil komme omkring fire millioner venezuelanere til gode, viser regeringens beregninger.

Chávez, som på grund af en kræftsygdom ser sig nødsaget til at flyve frem og tilbage til Cuba for at modtage behandling, har traditionelt haft stor opbakning blandt Venezuelas fattige.

De seneste meningsmålinger viser, at han har et solidt forspring over oppositionens kandidat, Henrique Capriles.

Forud for præsidentvalget den 7. oktober har Chávez og hans regering iværksat en lang række initiativer, der skal hjælpe landets fattigste.

Blandt andet vil regeringen bygge flere hundredtusinder af huse samt give økonomisk støtte til pensionister og fattige familier med børn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere