Dødt løb i Mitt Romneys fødestat

Meningsmålinger tyder på, at rigmands-kandidaten Mitt Romney kan tabe primærvalget i sin fødestat Michigan

Mitt Romney, 64, er født og opvokset i Michigan og kæmper hårdt for at vinde primærvalget i delstaten. (Foto: AP)
Mitt Romney, 64, er født og opvokset i Michigan og kæmper hårdt for at vinde primærvalget i delstaten. (Foto: AP)

En indædt kamp om sejren ved republikanernes primærvalg i Michigan tegner til at blive en valggyser. Det viser nye meningsmålinger forud for afstemningen tirsdag.

En måling fra Mitchell Research/Rosetta Stone viser, at Rick Santorum har klemt sig foran rivalen Mitt Romney i kampen om delstaten, der blandt andet huser den amerikanske bilindustri.

Rick Santorum, en stærkt religiøs ekssenator, står til 37 procent af stemmerne, mens Mitt Romney, tidligere guvernør og forretningsmand, ifølge undersøgelsen vil få 35 procent af stemmerne.

– Det er stadig et åbent opgør, konkluderer Steve Mitchell, der står bag undersøgelsen, som bekræfter billedet fra andre målinger.

Læs: Romney begår ny brøler

Mitt Romney har et solidt forspring i Arizona, der også afholder primærvalg tirsdag.

Men selv om Romney vinder i Arizona, kan et nederlag i Michigan været ødelæggende for hans præsidentdrømme.

Romney er født og opvokset i Michigan, hvor hans far var en populær guvernør i 1960’erne. Hvis Romney ikke kan vinde i Michigan, vil det så tvivl om hans valgbarhed.

Læs: Sarah Palin klar med kupplan

Rick Santorum appellerer til de mere konservative vælgere ved at fremhæve sine sociale og kulturelle dyder. Santorum, der er katolik og har syv børn, er modstander af abort, homoseksualitet og prævention.

Romney, der er mormon, var kendt som en moderat guvernør i Massachusetts (2003-2007), men han har skruet op for sin konservative retorik for at tækkes de republikanske kernevælgere, der fortsat er skeptiske.

I næste uge går det republikanske primærvalg ind i en afgørende fase, når vælgere i 10 delstater går til stemmeurnerne på ’super-tirsdag’ den 6. marts. Vinderen af den republikanske nomineringsdyst skal udfordre demokraten Barack Obama ved præsidentvalget til november.

1 af 3 Romney blev længe omfattet som republikanernes storfavorit til at udfordre Barack Obama. (Foto: AP)
2 af 3 Rick Santorum, der her fører valgkamp i Livonia, Michigan, har overhalet Romney højre om. (Foto: AP)
3 af 3 Mitt Romney, 64, er født og opvokset i Michigan og kæmper hårdt for at vinde primærvalget i delstaten. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer