Der er lagt op til et drama, når EU's 27 stats- og regeringschefer torsdag aften for sjette gang i år prøver at finde en løsning på eurozonens gældskrise ved et topmøde i Bruxelles.
Godt nok indledes topmødet med en middag, men nogen hyggesludder bliver der næppe tale om. Efter et år præget af krisemøde på krisemøde er forventningen, at der endelig skal spilles med de rigtigt store muskler for at redde eurosamarbejdet.
For Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, betyder det først og fremmest tættere bånd i euroland og skærpet budgetdisciplin blandt de 17 medlemslande, så gælds-karrusellen ikke bliver ved med at dreje sig konstant.
- Vi er overbeviste om, at vi bør handle omgående, skriver de to i et fælles brev til mødelederen, EU-præsident Herman Van Rompuy.
De rejser derfor til EU's hovedstad med ét klart mål:
At få deres EU-kolleger med på ideen om allerede i marts at give grønt lys for traktatændringer, som blandt andet indeholder automatiske sanktioner mod eurolande, som bryder stabilitetspagtens regler om budgetunderskud.
I den modsatte grøft står Storbritanniens premierminister, David Cameron. Han har bebudet at rejse til Bruxelles med et "temperament som en bulldog" i bagagen.
Hvis briterne, der ligesom danskerne står uden for euroen, skal være med til at puste nyt liv i fællesmønten via en traktatændring, kommer det til at koste:
- Jo mere landene i eurozonen beder om, des mere vil vi bede om til gengæld, har Cameron lovet det britiske parlament.
Der er altså lagt op til lidt af et slagsmål på topmødet, som måske kan trække ud til lørdag.
Også fordi Merkel på forhånd helt har tilbagevist et kompromisforslag fra Van Rompuy om, hvordan man kunne drible uden om den ømtålelige traktatprocedure.
- Markederne er bedøvende ligeglade med traktatændringer, fordi det foregår på den lange bane. Penge er alt, hvad de kerer sig om, og det er her, vi skal være overbevisende, siger en EU-kilde til nyhedsbureauet AFP.
