Connie: Vi er ikke klogere om halvt år

Prisen for ikke at levere et resultat i København er for høj for enhver regering, siger Connie Hedegaard, der spændt venetr Indiens udspil

Fire dage inden COP15 åbner, mødtes Connie Hedegaard med internationale journalister i København for at minde om, at Københavnermødet er nødt til at levere tal for reduktion og ikke mindst finansering. (Foto: AP)
Fire dage inden COP15 åbner, mødtes Connie Hedegaard med internationale journalister i København for at minde om, at Københavnermødet er nødt til at levere tal for reduktion og ikke mindst finansering. (Foto: AP)

Den største hindring for en aftale under klimatopmødet i København er ikke CO2-reduktionsmål.

- Det er finansiering af klimaforandringerne for de fattige. Og det skal vi - EU, Japan og USA - levere nu, sagde Connie Hedegaard klokken 14.30 i dag til 35-40 internationale pressefolk i det indre København.

Danmarks travle klimaminister kom direkte fra et møde med Kinas klimaminister, og hun er i nogen grad optimist.

- Der kommer hele tiden nye mål fra store og vigtige lande, Kina, Singapore, Korea, Rusland. Senere i dag ventes udmeldinger fra Indien, sagde Connie Hedegaard til de fremmødte danske, svenske, tyske og sydafrikanske journalister, der er i Danmark for at dække FN's klimatopmøde, COP15.

Men så er der lige det med aftalen i København, der næppe bliver en rigtig traktat.

København eller intet
- Vi ville gerne have set en juridisk bindende aftale. Men i stedet for at nedskalere forventningerne, skal vi i København fokusere på helt specifik deadline i 2010 for, hvornår Københavneraftalen skal træde i kraft, sagde Connie Hedegaard.

Klimaministeren forklarede, at alle politiske aftaler reduktion, finansiering og udvikling skal falde på plads under de endelige forhandlinger 17.-18. december i Bella Center.

- Derefter er den eneste opgave, der må være tilbage, at Københavneraftalen skal sættes på traktatform, sagde Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard har hele tiden sagt, at der skal opnås en aftale i København, og det holder hun fast i.

- Hvad hvis København ikke leverer? Jeg ved det spørgsmål kommer ... Det har taget år at opbygge et pres for, at december 2009 er deadline. Og den politiske pris er så høj, at ingen regering har råd til ikke at levere, lød det Connie Hedegaard.

Som klimaministeren retorisk spurgte: 'Hvem tror, vi har en substantiel viden om et halvt år, som vi ikke har nu?'.

Får vi ikke en aftale i København, frygter Connie Hedegaard, at forhandlinger kan trække ud i det uendelige.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere