Mærsk betaler milliarder i skat men ...

A.P. Møller-Mærsk betalte i 2010 9,5 milliarder kroner i skat til den danske stat, men Frank Aaen er ikke tilfreds.

Mærsk betaler milliarder i skat. (Foto: Jens Dresling)
Mærsk betaler milliarder i skat. (Foto: Jens Dresling)

Den danske olie- og rederikoncern A.P. Møller-Mærsk er træt af, at der ifølge selskabet selv i forskellige dele af pressen florerer forkerte tal om, hvor meget koncernen betaler i skat.

Det har fået A.P. Møller-Mærsk Gruppen til at udsende en pressemeddelelse om, hvad koncernen betaler i skat.

I 2010 lagde A.P. Møller-Mærsk sammenlagt 26,2 milliarder kroner i diverse skattekasser - det svarer til cirka 48 procent af resultatet før skat.

Læs også: Anklage: Mærskdirektør hjalp modelkæreste med at skjule millioner

35 procent af A.P. Møller-Mærk Gruppens samlede skattebetaling, svarende til 9,5 milliarder kroner, blev betalt til den danske statskasse. Heraf var 2,9 milliarder kroner selskabsskat.

Få betaler så meget
- Som global virksomhed driver A.P. Møller - Mærsk forretning i mere end 140 lande, og følger reglerne for skattebetaling i de lande, hvor vi gør forretning. Over en tredjedel af vores samlede skattebetaling i 2010 tilfaldt den danske stat, forklarer Jesper Cramon, regnskabsdirektør i A.P. Møller - Mærsk.

Ud over de 2,9 milliarder i skat til den danske stat, har A.P. Møller-Mærsk yderligere betalt 6,6 milliarder i særlig kulbrinteskat og overskudsandel til den danske stat.

Læs også: Topmodel holder fast: Jeg boede i New York

- I Danmark er der få, der betaler så meget i skat som A.P. Møller - Mærsk.

- Men gruppens olievirksomhed Maersk Oil er ikke inkluderet i Skatteministeriets opgørelse over Gruppens samlede selskabsskat, hvorfor det ikke fremgår, at Gruppen samlet betalte 2,9 mia. kroner i 2010 i selskabsskat, siger Jesper Cramon.

Frank Aaen er utilfreds
Men ifølge en af koncernens største kritikere, Enhedslistens Frank Aaen, bør netop olien fraregnes, når koncernen oplyser, hvor meget skat A.P. Møller - Mærsk betaler i Danmark.

- Olien er noget særligt, fordi det bare er en ret til at udvinde vores allesammens olie, og derfor er der lavet en særligt pakke i forhold til at sikre, at en del af værdien ender i statskassen, siger Frank Aaen.

Læs også: Nordsø-aftale har kostet Danmark 76 mia.

Firmaet oplyste på den seneste generalforsamling på et spørgsmål fra Frank Aaen, at man betalte 55 millioner kroner for rederidrift, butikker og andre aktiviteter, man har i Danmark i seneste regnskabsår.

Hvad synes du?

1 af 2 Frank Aaen (Ø) er ikke tilfreds. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 2 Mærsk betaler milliarder i skat. (Foto: Jens Dresling)
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen