Venstre stjæler Helle og Villys billeder

Venstre har stjålet billeder af Helle og Villy, det siger fotografen, der har ophavsretten til billederne

Følg Politik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans partisoldater i Venstre har tyvstjålet de billeder af Helle og Villy, som partiet bruger i store annocer i alle dagens aviser.

LÆS: Villy håner regeringen med nyt slogan

I annoncerne forsøger Løkke & Co. at udstille de røde ledere som økonomisk uansvarlige. Et kæmpe billede af S-formand Helle Thorning Schmidt sammen med SF-bossen Villy Søvndal er annoncernes blikfang.

Men nu viser det sig, at Venstre hverken har spurgt om lov til at bruge billederne eller betalt en rød øre til fotografen, der har taget dem.

LÆS: Løkke går i flæsket på Helle og Villy

- De har tyvstjålet mine billeder. Jeg anede intet om det her, før jeg så en masse af mine billeder gengivet i TV-Avisen i går. Jeg har intet hørt. Intet! Da jeg så aviserne i dag fik jeg et chok. Det er uanstændigt. Det er tyveri, siger fotograf Lars Svankjær til eb.dk.

Lars Svankær blev sidste efterår hyret og betalt af socialdemokraterne for at lave billederne af Helle og Villy.

- Det forarger mig at opdage, at konkurrenten til min arbejdsgiver har snuppet billederne og sat dem i alle aviser. Havde Venstre ringet og spurgt, ville jeg have sagt nej, siger Lars Svankjær.

Han og Socialdemokraterne har nu kontaktet en advokat for at undersøge, om Venstre har brudt reglerne om ophavsret, og for at afgøre om de eventuelt vil forsøge at stoppe de blås annoncekampagne, der er planlagt til at køre mange dage endnu.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind