Oppositionsfolk anholdt for at klappe

Hviderussiske sikkerhedsstyrker slår til mod oppositionsfolk for at forstyrre præsidenttale med klapsalver

Følg Politik

En række oppositionsfolk er anholdt i Hvideruslands hovedstad, Minsk, søndag efter at have forstyrret en tale, som landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, var ved at holde.

De klappede simpelthen for højt, oplyser det hviderussiske nyhedsbureau Belapan.

Lukasjenko var ved at holde en tale i forbindelse med Hvideruslands nationaldag.

Demonstranterne var via Facebook og Twitter blevet enige om at møde op til talen, og forstyrre den ved at klappe entusiastisk.

Trods advarsler fra myndighederne mod "selvstændige klapsalver", kastede flere af oppositionsfolkene sig ud i deres vilde klapsalver, og blev straks ført bort af sikkerhedsstyrker.

Blandt de anholdte var Hvideruslands tidligere præsident Stanislav Sjusjkevitj. Han har længe været en skarp modstander af Lukasjenko, hvis autoritære styre har givet ham tilnavnet "Europas sidste diktator".

I sin tale beskyldte Lukasjenko udenlandske medier for at forsøge at fremprovokere en revolution i Hviderusland i stil med de folkelige opstande, der de senere år har ramt Ukraine og Georgien.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+