Annonce:
Annonce:

Venstre fejrer spareplan på Michelin-restaurant

Venstre sender hele nationen på smalkost, og det udløste her til aften en fest for partiets folketingsgruppe på en af Danmarks dyreste restauranter

Venstre fejrer spareplan på dyr restaurant, mens befolkningen bliver sendt på smalkost(Foto: Kenneth Meyer)
Venstre fejrer spareplan på dyr restaurant, mens befolkningen bliver sendt på smalkost(Foto: Kenneth Meyer)
Annonce:
Følg Politik

Regeringspartiet Venstre med en række ministre i spidsen fejrede sent her til aften den seneste spareplan, hvor regeringen blandt andet går efter at afskaffe efterlønnen samt skære i førtidspension, på SU og i forsvarsbudgettet.

Der er ingen smalle steder, når Venstre fester.

Ministre og medlemmer af Folketinget drog nemlig til Søllerød Kro, der både er blandt Danmarks fineste restauranter og er tildelt en af de prestigefyldte Michelin-stjerner.

Så mens andre danskere hen over aftensmaden diskuterede den smalkost, som regeringen dikterer, nød Søren Pind, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og andre Venstre-profiler kalvefilet og chokolademousse på den mondæne restaurant.

Annonce:

Spareplan giver vækst
Klokken var 19, da festklædte Venstre-folk begyndte at strømme til kroen, hvor køkkenchef Jakob de Neergaard og restaurantchef Jan Restorf står bag mad, der imponerer madanmeldere, men også koster op til 1695 kroner for den dyreste aftenmenu, Menu Prestige.

Formanden for Trafikudvalget, Flemming Damgaard Larsen, mente, at der var god grund til at fejre dagens store politiske begivenhed.

- Vi skal fejre den gode modtagelse, som reformpakken 2020 har fået.

- Men hvilket signal sender det til dem, der nu ikke får efterløn eller bliver ramt af besparelser på førtidspension?

- Vi betaler jo selv.

- Men signalerer I, at der nu er sparetider?

- Planen betyder jo ekstra vækst i Danmark, så det har vælgerne glæde af, sagde Flemming Damgaard Larsen, inden han gik ind til middag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nåede aldrig selv frem til festen. For mens hans partikammerater nød den lækre mad, var han på tv-rundtur for at forklare danskerne, at der er behov for at spænde den økonomiske livrem ind.

Læs hele historien i Ekstra Bladet onsdag

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: