Kurt W.-elsker er månedens DF-pige

Pigen bag den famøse Kurt Westergaard-video har bekendt kulør hos Dansk Folkeparti, og er denne måneds 'DF-pige'

Månedens DF-pige er 18 år gammel og har en kæreste. Hun hader Villy Søvndal og elsker Morten Messerschmidt. (Screenshot fra Youtube)
Månedens DF-pige er 18 år gammel og har en kæreste. Hun hader Villy Søvndal og elsker Morten Messerschmidt. (Screenshot fra Youtube)

Dansk Folkeparti har fundet på at kåre månedens medlem, og novembers 'DF-pige' hedder Nikoline.

18-årige Nikoline Astrid Nielsen fik 15 minutters berømmelse, da hun i januar modtog dødstrusler, efter hun havde lavet en hyldestvideo med seksuelle undertoner til Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.

Læs også: Fræk hyldest til Westergaard.

Dengang nægtede hun, at der skulle være nogen politisk agenda med videoen, og hun nægtede at fortælle om sit politiske tilhørsforhold efter beskyldninger om, at hun har venner i inderkredsene i de højreradikale grupperinger Vederfølner og White Pride.

- Jeg kan ikke se, hvorfor min politiske overbevisning har noget med sagen at gøre. Den har intet med videoen at gøre, sagde Nikoline Astrid Nielsen ved den lejlighed til ekstrabladet.dk.

Læs også: Er Kurt W.-video højre-propaganda?

I forbindelse med DF-kåringen får man dog i et interview på DF's hjemmeside et indtryk af, hvor hun står rent politisk.

-...Dansk Folkeparti (er) også det eneste parti, jeg ser som troværdige, og så kan partiet trykke på knapper, som de andre klaphatte ikke tør! Det er fedt!, siger hun til intervieweren.

- Hvad synes du, er mest vigtigt, når det gælder politik?

- Det første, jeg lagde mærke til, var jo klart den stramme udlændingepolitik, siger hun.

Hader Søvndal og Schmidt-Nielsen
Den kønne teenager afslører desuden, at hun hader Villy Søvndal (SF).

- Nu har Villy Søvndal været en tur ude på min skole og holde oplæg. Jeg oplevede simpelthen, at han modsagde sig selv utallige gange, og at han talte uden om, hver gang jeg stillede ham et spørgsmål. Til sidst ville ordstyreren slet ikke høre på mig, selv om jeg sad med hånden oppe flere gange. Det er ikke det, jeg forbinder med troværdighed, men nærmere med en 'stemmepleaser, siger Nikoline Astrid Nielsen.

Den eneste, hun hader mere, er Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som er 'den største kegle'.

Elsker Messerschmidt
I slutningen af interviewet falder det Dansk Folkepartis journalist for brystet, at Nikoline er vild med reality-kendissen Sidney Lee:

- Hvad er der nu galt med dejlige danske mænd som Morten Messerschmidt, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup eller Martin Henriksen?

- Ha-ha der er skam intet galt med dem! Nu har jeg jo selv nævnt Messerschmidt i min 'Mange mænd'-sang, hvor jeg synger: 'Jeg elsker Messerschmidt, Jørgen Leth, Bill Gates og Sidney'. Så de er skam ikke glemt, lover Nikoline Astrid Nielsen.

1 af 2 I den noget skingre Kurt Westergaard-video synger Nikoline bl.a. til tegneren, at: - Du må gerne give mig tæsk, du tænder mig. (Screendump fra Youtube)
2 af 2 Månedens DF-pige er 18 år gammel og har en kæreste. Hun hader Villy Søvndal og elsker Morten Messerschmidt. (Screenshot fra Youtube)
0 kommentarer
Vis kommentarer