Ayaan Hirsi Ali giver opsang til DF

Ayaan Hirsi Ali kritiserer Dansk Folkepartis forslag om at stoppe indvandring fra muslimske lande. '"Come on! Jeg er fra et muslimsk land', siger hun

Ayaan Hirsi Ali var inviteret som gæstetaler DFs årsmøde. (Foto: AP)
Ayaan Hirsi Ali var inviteret som gæstetaler DFs årsmøde. (Foto: AP)

Hun var inviteret som Dansk Folkepartis gæstetaler.

Men den somaliske forfatter og menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali kritiserede lørdag i sin tale ved partiets årsmøde, at partiet vil stoppe al indvandring fra muslimske lande.

- Jeg forstår, at I vil stoppe al indvandring fra muslimske lande, sagde Ayaan Hirsi Ali, inden hun blev stoppet af klapsalver fra de delegerede.

- Come on! Jeg er fra et muslimsk land, lød det fra Ayaan Hirsi Ali, som i 1992 flygtede til Holland, hvor hun fik politisk asyl.

Selv om Ayaan Hirsi Ali støtter Dansk Folkepartis krav om, at herboende muslimer skal respektere demokratiske spilleregler, herunder ytringsfriheden, så de kan blive "borgere", så advarer hun mod at smide barnet ud med badevandet.

- Hvis det er det, som I vil, så er jeg på jeres side. Men jeg støtter ikke et generelt stop for indvandring fra muslimske lande, sagde Ayaan Hirsi Ali, som i dag er bosat i USA, hvor hun arbejder for den konservative tænketank American Enterprise Institute.

Ayaan Hirsi Alis advarsel kunne ikke ødelægge den gode stemning, da Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, bagefter takkede hende på talerstolen.

- Du er mange menneskers idol, og du er også mit idol, lød det fra Pia Kjærsgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere