Thornings skat svækker hende

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, står svagere politisk, men er ikke afgørende svækket af fejl, mener kommentator Peter Goll

Det er ikke nogen god sag for Helle Thorning, at hun har givet forkerte oplysninger, siger kommentator Peter Goll. (Foto: Jan Unger)
Det er ikke nogen god sag for Helle Thorning, at hun har givet forkerte oplysninger, siger kommentator Peter Goll. (Foto: Jan Unger)

Skat bliver fremover ikke det stærkeste argument for Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fordi hun i efteråret gav Justitsministeriet forkerte oplysninger om, hvor længe hendes ægtemand, Stephen Kinnocks, opholder sig i Danmark.

Det siger politisk kommentator Peter Goll, som er adm. direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese. Han har en fortid som rådgiver for SF's daværende formand, Holger K. Nielsen.

- Det er et problem, når en ledende politiker - specielt en socialdemokrat - ikke fortæller offentligheden dét, der er rigtigt. Men hvis de fejlagtige oplysninger stiller hende selv dårligere, så hendes skattefradrag reduceres, fordi hendes mand bliver medejer af huset, så har hun forsøgt at komme til at betale mere skat i Danmark, siger Peter Goll.

Derfor svækker sagen om ejerskabet af huset hende mindre, end at Skat gransker, om Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark eller Schweiz, hvor han arbejder for World Economic Forum. Ægteparret har egenhændigt lovet, at han frivilligt vil betale skat både i Danmark og Schweiz.

- Skat er i gang med en undersøgelse af, hvorvidt der en fejl eller en egentlig unddragelse. Hvis Skat når frem til det sidste, har hun selvfølgelig et kæmpe problem. Men jeg tror, at Skat når frem til, at han skal betale lidt mere skat, og så får sagen en sidste tur, hvorefter den lukkes, vurderer Peter Goll.

- Spørgsmål: - Svækker sagen hendes budskab om, at vi skal have bedre velfærd i stedet for skattelettelser?

- Når ordet skat kommer frem, vil det få Helle Thorning-Schmidt til at smile lidt mere anstrengt. Men da hun har konkluderet, at han (ægtemanden) skal betale mere skat, kan hun sige, at hun har rettet fejlen, mener Peter Goll.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere