Annonce:
Annonce:

Sarkozy forsvarer skandaleminister

En presset præsident Sarkozy forsøger i tv-interview at slukke den politiske brand, der er opstået efter beskyldninger om ulovlige pengebidrag

Annonce:
Følg Politik

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, gik mandag på tv i bedste sendetid i et forsøg på at forsvare både sin beskæftigelsesminister og sig selv i en sag, der handler om hvorvidt de modtog ulovlige pengebidrag under valgkampen i 2007.

Sarkozy lagde ud med at forsvare sin minister, Eric Woerth. Han er af en tidligere bogholder for Frankrigs rigeste kvinde, l'Oreal-arvingen Liliane Bettencourt, beskyldt for at have taget imod et bidrag på 150.000 euro (over 1,1 millioner kroner) til Sarkozys valgkamp.

- Eric Woerth er en ærlig mand, en kompetent mand, og han har min fulde tillid, sagde Sarkozy i det timelange tv-interview, hvor han slog fast, at han ikke har modtaget ulovlige bidrag fra Bettencourt.

- Frankrig er ikke et korrupt land, sagde han.

Ifølge fransk lov må private donorer ikke give mere end 7500 euro om året til politikere.

Annonce:

Kritikerne har peget på, at de skattesænkninger, Sarkozy indførte, efter han vandt valget, har været yderst profitable for Bettencourt.

Ifølge oppositionen befinder Woerth sig også midt i en interessekonflikt, idet hans kone, Florence, indtil for nylig arbejdede for et selskab, der administrerer Bettencourts formue.

En rapport frikendte søndag Woerth for beskyldninger om, at han misbrugte sin tidligere position som budgetminister til at hindre skatteinspektører i at tjekke milliardærens regnskaber.

I mandagens tv-interview sagde Sarkozy, at han vil bede parlamentet nedsætte en kommission, så eventuelle interessekonflikter kan undgås fremover.

Krisen, der har kørt i de seneste tre uger, er den værste i Sarkozys regeringstid, og meningsmålingerne viser rekordlav opbakning fra den franske befolkning. Hvis der var valg i dag, ville socialisten Martine Aubry afløse ham på posten som præsident, viser målingerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: