Annonce:
Annonce:

Strid om navnet Fælleslisten

Lokalliste i Hillerød Kommune har i 21 år brugt navnet Fælleslisten, som den vestjyske protestbevægelse til fordel for Udkantsdanmark har fået godkendt

Annonce:
Følg Politik

Det nye udkantsparti Fælleslisten får problemer, hvis partiet etablerer sig i Hillerød. Her har den lokale Fælleslisten eksisteret i 21 år og er repræsenteret i Hillerød Byråd med to medlemmer.

- Det er ikke for at være sur eller noget, men det er altså meget upraktisk, at det nye parti kalder sig Fælleslisten. Jeg synes, at de skulle finde sig et andet navn, siger Tue Tortzen til Frederiksborg Amts Avis. Han har i mange år har tegnet Fælleslisten i Hillerød ved siden af sin post som formand for 3F Frederiksborg.

De politiske holdninger mellem de to gange Fælleslisten stemmer langt fra overens. Fælleslisten i Hillerød har et tæt samarbejde med Enhedslisten på den yderste venstrefløj, mens det nye udkantsparti er et tværpolitisk borgerligt talerør med rødder i Venstre i Vestjylland. Det nye parti kæmper for yderområderne i Danmark.

Formanden for det nye Fælleslisten, Leif Hornshøj, beklager sammenfaldet af navne med det eksisterende Fælleslisten, men henholder sig til, at navnet på hans parti er godkendt i Valgnævnet.

- Vores navn er allerede blevet et brand, og det bliver vi nødt til at holde fast i, siger Leif Hornshøj.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter, at partinavnet er godkendt, og det er helt i overensstemmelse med valglovens paragraf 13, at et nyt parti kan få godkendt sit navn, såfremt det ved endelig dom ikke er fastslået, at andre har eneret på brug af navnet.

Fælleslisten i Hillerød kan vælge at gå til domstolen for at få afprøvet rettighederne til at bruge navnet Fælleslisten. En dom kan give eneretten, men så vidt kommer det næppe.

- Vi har alt for travlt med at lave nyttigt arbejde til at bruge krudt på den slags, men jeg synes, det er meget ærgerligt, at de vil bruge vores navn, siger Tue Tortzen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: