McChrystal får tæsk for interview

Selv om general McChrystal får på puklen for Obama-kritisk interview, vil han næppe miste jobbet. Han anses nemlig for at være bedste mand til at vinde krigen i Afghanistan

General McChrystal og Obama i et høfligt øjeblik, da præsidenten besøgte de amerikanske tropper i Afghanistan. I morgen skal McChrystal står skoleret i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
General McChrystal og Obama i et høfligt øjeblik, da præsidenten besøgte de amerikanske tropper i Afghanistan. I morgen skal McChrystal står skoleret i Det Hvide Hus. (Foto: AP)

Kritikken hagler ned over NATO's øverstbefalende i Afghanistan, den amerikanske general Stanley McChrystal, som har været lige lovlig åbenmundet i et interview med magasinet Rolling Stone.

USA's forsvarsminister, Robert Gates, siger i en erklæring tirsdag, at general McChrystal har udvist 'dårlig dømmekraft' og begået 'en betydelig fejl' i forbindelse med interviewet, hvor generalen gør grin med ledende medlemmer af Obamas regering.

General McChrystal er blevet kaldt hjem til Washington onsdag, og det har ført til spekulationer om, at han kan stå til en fyreseddel.

Fremragende soldat
Interviewet har allerede fået konsekvenser for McChrystals presserådgiver, Duncan Boothby, som har taget sin afsked. McChrystal, som har undskyldt for interviewet, vil dog næppe blive afsat som den militære topchef i Afghanistan.

Læs: Portræt af McChrystal

For selv om enkelte politikere og kommentatorer mener, at generalen bør fyres, er både republikanske og demokratiske medlemmer af USA's Kongres mere fåmælte. McChrystal anses nemlig for at være den bedste general til at vinde krigen i Afghanistan, lyder vurderingen.

- Jeg har en enorm respekt for general McChrystal. Jeg mener, at han er en fremragende soldat og dette er et afgørende øjeblik i Afghanistan, lyder det fra den demokratiske senator, John Kerry.

Kalder rådgiver 'klovn'
Det er i sidste ende den amerikanske præsident, Barack Obama, som skal tage stilling til McChrystals fremtid. Ifølge pressetalsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs, 'er alle muligheder åbne' forud for mødet mellem Obama og McChrystal i morgen.

Læs: Afghanistan-exit i 2011

I interviewet er McChrystal kritisk over for vicepræsident Joe Biden og den særlige Afghanistan-udsending Richard Holbrooke, mens medlemmer af hans stab kalder Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, Jim Jones, for en 'klovn', der hænger fast i 1980'erne.

Læs interviewet i Rolling Stone magazine, som kan koste generalen jobbet her.

1 af 3 Vicepræsident Joe Biden henvises til som vicepræsident 'bite me' (Rend mig). (Foto: AP)
2 af 3 Obama blev ifølge sin talsmand 'vred', da han læste interviewet med general McChrystal. Nu skal generalen stå skoleret i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
3 af 3 General McChrystal og Obama i et høfligt øjeblik, da præsidenten besøgte de amerikanske tropper i Afghanistan. I morgen skal McChrystal står skoleret i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer